Fotosensorer

I diffuse-reflekterende fotoelektriske sensorer er transmitteren og modtageren integreret i den samme enhed. Transmitteren genererer en moduleret lysstråle. En genstand placeret foran den fotoelektriske sensor reflekterer diffust lys i alle vinkler med en vis intensitet (reflektionsevne) afhængigt af dens overflade, størrelse, farve og afstand fra sensoren. Outputtet skifter tilstand, hvis modtageren registrerer tilstrækkeligt lys. Transmitter og modtager synkroniseres for at reducere interferens fra omgivende lys. Registreringsafstanden kan justeres med en spændingsmåler eller ved teach-in.

De diffusreflekterende fotoelektriske sensorer med baggrundsdæmpning undgår falske signaler forårsaget af skinnende baggrunde. Det gør de ved at undertrykke alt lys, der reflekteres bag målobjektet. Det er vinklen på det reflekterede lys, der registreres og ikke kun intensiteten - det gør det muligt at skelne mellem et objekt og en baggrund. Baggrunden kan derfor reflektere mere lys end det egentlige objekt uden at forårsage et falsk signal. Kun lys, der reflekteres foran baggrunden, vil medføre en ændring i outputtilstanden. Baggrundsdæmpningen kan justeres inden for et bestemt interval og kan udføres enten elektrisk eller manuelt.

Med retroreflekterende fotoelektriske sensorer er transmitteren og modtager integreret i samme enhed. Transmitteren genererer en moduleret lysstråle, som, hvis den reflekteres af en reflektor eller et specielt reflekterende bånd, registreres af modtageren. Outputtet skifter tilstand, hvis et objekt afbryder det reflekterede lys. Transmitter og modtager synkroniseres for at reducere interferens fra omgivende lys. I visse typer kan føleafstanden justeres med spændingsmåler eller ved teach-in. For at øge modstandskraften mod forstyrrelser i arbejdsmiljøer med stærkt reflekterende overflader kan en retroreflekterende sensor udstyres med polarisationsfiltre (antirefleksfiltre).

Gennemstrålende fotoelektriske sensorer har en separat transmitter- og modtagerenhed. Modtagerens udgang skifter tilstand, når et objekt afbryder den modulerede lysstråle mellem transmitteren og modtageren.

Forstærkertrinnet kan være i en separat enhed eller være selvstændig i modtagerenheden. I separate forstærkertyper synkroniseres transmitter og modtager elektrisk. I andre typer justeres modtagerelementets følsomhed ved hjælp af spændingsmåler eller ved teach-in.

En fiberoptisk sensor kan konfigureres som en diffus eller gennemstrålesensor afhængigt af de vedhæftede fibre. Fordelen ved at bruge fibre er, at de kan komme ind i områder, hvor standardfølere ikke kan blive monteret. Ved i stedet at bruge fibre kan opnås sikker drift ved høje temperaturer, vibrationer, store elektromagnetiske felter osv.

Kontrastsensorer bruges til at detektere farvemærker på emner som f.eks. etiketter. Sensoren fungerer som en standard diffus sensor, men forskellen er, at lysstrålen er koncentreret til et lille sted. Transmitteren bruger hvidt lys, og modtageren er optimeret til at skelne mellem flere nuancer af gråtoner på en skala fra sort til hvid. Dermed er det muligt at detektere farveforskelle på emnet.

Sensoren er en gennemstrålingssensor, hvor transmitteren og modtageren er monteret i hver side af åbningen på sensoren. Sensoren kan indstilles til at detektere den mindste variation i lysafbrydelse og kan derfor bruges til at detektere en etiket fra dens bærerfolie.